Uge 31-34

To fysiske møder: Fødslen

Fødslen nærmer sig, og jeres barn kommer snart til verden. Som forberedelse kan I deltage i 2 møder med andre forældre. Her på siden finder du en lille appetitvækker på de temaer, møderne bl.a. vil omhandle.

Møderne har fokus på fødselsforløbet og de første timer og dage med det nye barn. Både når det hele kører på skinner, og når det måske ikke går som forventet.

I kan få svar - fra en jordemoder - på de spørgsmål, som fylder allermest – og samtidig få inspiration fra andre forældre.

Fotogalleri

Graviditeten lakker mod enden

Fotogalleri

Fødestillinger

Vidste du at…

  • En fødsel er - i udgangspunktet - en helt naturlig fysiologisk proces
  • Hvis graviditeten forløber normalt, og fødslen forventes at forløbe uden komplikationer, er det generelt sikkert at føde hjemme
  • Hos raske gravide er der færre komplikationer og indgreb ved planlagte hjemmefødsler end ved tilsvarende fødsler på hospitalet
  • Hjemmefødsel giver bedre mulighed for, at jordemoderen kan være til stede under hele forløbet
  • 8-10 procent af flergangsfødende bliver overflyttet til hospital undervejs i en planlagt hjemmefødsel
  • Blandt førstegangsfødende overflyttes en tredjedel under eller umiddelbart efter fødslen
  • Den hyppigste årsag til overflytning er manglende fremgang af fødslen
  • Find evt. mere information om hjemmefødsel her

Vidste du at ...

  • Veer er sammentrækninger af livmoderens muskulatur
  • Sammentrækningerne stimuleres af hormonet oxytocin
  • Udskillelsen af oxytocin stimuleres af ro, nærvær, berøring og tryghed
  • Veerne arbejder rytmisk og presser på livmoderhalsen, livmodermunden og barnet
  • I starten føles veer som meget stærke menstruationssmerter
  • Når veerne er på toppen, varer de cirka 1 minut
  • En ve efterfølges - for det meste - af en pause, hvor der ikke er smerte
  • Læs evt. om forskellen mellem plukkeveer og veer her

Vidste du at ...

  • Det varierer fra kvinde til kvinde, hvor ondt det gør at føde
  • En kombination af koncentration, afspænding, kontrolleret vejrtrækning og bevægelse kan virke smertelindrende
  • Omsorg, ro og tryghed kan gøre det lettere at håndtere smerterne
  • Massage og varmt vand kan skabe afslapning mellem veerne og stimulere frigivelsen af oxytocin
  • Akupunktur, TENS (transkutan elektrisk nervestimulation) og steriltvandspapler (bistik) er smertelindring, som ikke har bivirkninger
  • Lattergas, epiduralblokade og morfin (tablet eller injektion) er smertelindring, som kan have bivirkninger

Vidste du at ...

  • I Danmark foregår cirka 20 procent af alle fødsler ved kejsersnit – halvdelen planlagt og halvdelen akut
  • Barnet fødes ved kejsersnit, når en vaginal fødsel udgør en risiko for moderen og/eller barnet eller hvis barnet ligger, så det ikke kan fødes vaginalt
  • I udgangspunktet er tidligere kejsersnit ikke nødvendigvis en hindring i forhold til at føde vaginalt
  • Et planlagt kejsersnit besluttes under graviditeten i samarbejde mellem den gravide, jordemoderen og en fødselslæge
  • Gravide, som ønsker kejsersnit, uden at der er en sundhedsfaglig begrundelse, tilbydes grundig information om fordele og ulemper ved forskellige fødselsmåder
  • Planlagt kejsersnit udføres for det meste cirka 1 uge før terminen - for at sikre, at barnet er klar, og at det sker, før fødslen går i gang af sig selv
  • Et akut kejsersnit udføres fx hvis fødslen går i stå eller der er mistanke om, at barnet ikke kan tåle veerne
  • Find evt. mere information om kejsersnit her

Vidste du at ...

  • Langt de fleste kejsersnit - også akutte - foregår i rygbedøvelse (spinal/epi­dural), hvor kvinden er vågen
  • Den anden forælder/en ledsager kan være med til et kejsersnit, hvis det foregår i rygbedøvelse
  • Ved kejsersnit i fuld bedøvelse må den anden forælder/en ledsager vente udenfor operationsstuen
  • Den anden forælder/en ledsager kan oftest være hos barnet, så snart det er født
  • Kejsersnit har ikke betydning for mælkeproduktionen, men den fødende kan have brug for ekstra støtte til at lægge barnet til brystet den første tid
  • Allerede få timer efter kejsersnit bliver den fødende opfordret til at komme ud af sengen for at forebygge blodpropper mv.
  • De første dage er der fokus på god smertelindring, så den fødende hurtigt kan komme sig
  • I et ukompliceret forløb er indlæggelsestiden meget kort (1-2 dage)

Vidste du at …

  • De fleste nyfødte børn er meget vågne de første timer efter fødslen
  • Barnet kan genkende sin mors duft
  • Ikke alle forældre har stærke følelser for deres barn lige med det samme

Vidste du at …

·